Ild i sengetiden
Han skulede til solen, som var opadstigende og ude af trit med sengetiden.
Sørgeligt som han hang med hovedet hen på aftenen, kun for små øjne at se, så kom modet tilbage, han styrtede ud på balkonen, flammende af opstand, overladt til et alter ego. Han skulede til solen, som var opadstigende og ude af trit med sengetiden. Fra balkonen måtte han igen træde ind, men døren var blevet lukket og låst indefra, hvilket mysterium!
